Scala Apartments

border
    Forside
    Kontakt
    Information
    Samlingen
    Udstillinger
    Udgivelser
    Online bestilling
    
    Bestyrelsen
    Vedtægter
    Regnskab og budget
    
    
    
    Samarbejdspartnere
    
    Børnehaven i
    Den Gamle By
    
   
    
    
    
    Site administration

    
    
    
    
 

Border
border
   
border
Her er du : Den gamle by

RED BARNETS BØRNEHAVE ”ROSENVANG” i DEN GAMLE BY, AARHUS

Børnehaven årgang 1974 i Den Gamle By fortæller om børns hverdag og daginstitutionernes udvikling. Det er den første udstilling af en børnehave i Danmark. Opbygningen er sket i tæt samarbejde med Daginstitutionernes Museumsforening, Århus, og vi har leveret mere end 500 genstande og arkivalier fra forskellige daginstitutioner. Mange af effekterne her i 1974-byens børnehave kan ses nærmere omtalt på foreningens hjemmeside www.dagmus.dk.
Den følgende tekst er den vejledning, som vi har udarbejdet til DGB’s rundvisere. Vejledningen har tre afsnit: Børnehavens idé (s. 1), Børnehavens rum (s. 4) og Tal og statistik (s. 7).

BØRNEHAVENS IDÉ
 
Børnene
Børnehavens grundlæggende idé (1) er dels at give 2-6 årige børn rammer for fri udfoldelse og selvbestemmelse, dels at inddrage dem i forskellige faste aktiviteter. Børnehavernes hverdag er en del af børns livsverden og har altid indeholdt disse to handlerum. Et handlerum, hvor børnene bestemmer – lege ude og inde, tegne, lave lerfigurer, bygge hule m.v. –, og et handlerum med faste aktiviteter, der er planlagt af voksne – spisning, ture, emnearbejde, fagtesange, toiletrutiner m.v. Balancen mellem disse to handlerum, mellem fri udfoldelse og faste aktiviteter, er udformet på mange forskellige måder. Det ses i børnehavernes forskellige indretning og dagsplan. Hvor nogle institutioner lagde hovedvægten på de voksenstyrede aktiviteter, kunne andre prioritere de mere børnestyrede. Spændvidden var stor, ofte også mellem stuerne i den enkelte børnehave. Frihed som én side af børnehavens idé har altså sin rod fra børnehavens begyndelse og den side får medvind i hele det samfund, der vokser frem efter den frie verdens sejr i anden verdenskrig.
Børnehaverne har betydet, at 2-6 årige børn, som ellers blev passet hjemme og ikke havde så meget indbyrdes samspil som de ældre skolebørn, har udviklet en omfattende lege- og aktivitetskultur. Børnehaven danner ramme om en verden af børnekultur, som fysisk ses i den mangfoldighed af materialer, møbler og indretninger, der er tilgængelige i de tæt pakkede børnehavemiljøer (bygge huler, dukkekrog, tumlerum, værksted, bilbaner, m.m.).

Arkitektur
Det er en gennemgående arkitektonisk idé (2), at børnehaven skal have både inde- og uderum, og at der skal være direkte forbindelse mellem dem; man skal ikke gå ud af yderdøren og så at sige forlade børnehaven for at komme på legepladsen. Det kan også siges på den måde, at børnehavens indre består af både et ude- og et inde-rum.
Børnehaverne blev fra begyndelsen o. 1900 og frem til 1970-erne som regel etableret i ejendomme, der var bygget til andre formål, fx i lejligheder i almindelige beboelsesejendomme eller i villaer. Det kunne derfor ske, at børnehaven blev indrettet på første etage eller i enkelte tilfælde højere oppe i en ejendom. Var der ikke direkte adgang til legepladsen, måtte der så laves aftaler med steder i lokalmiljøet, hvor udeaktiviteter kunne foregå.

Personale
Fra begyndelsen o. 1900 er den grundlæggende tanke (3), at der skal være uddannet personale i alle børnehaver. Pædagogens arbejde er som nævnt dels at skabe rammer til inspiration for børns fri udfoldelse, dels at gennemføre de faste aktiviteter. Denne tosidede opgave udgør pædagogens særlige professionsidentitet og forudsætter derfor en særlig uddannelse, som nu er vokset til at blive den mest søgte videregående uddannelse. Til forskel herfra fokuserer en lærer på sin undervisning, altså på de skemalagte aktiviteter, og børnenes rolle afgrænses som elever.
Med pædagogens særlige opgave var det fra begyndelsen o. 1900 klart for børnehavens nybyggere, at der måtte skabes en ny uddannelse. De personer og organisationer, der startede børnehaverne, gik derfor omgående i gang med at opbygge pædagoguddannelsen; i begyndelsen ofte i børnehavens egne lokaler (f.eks. startede Margrethe Christiansen i 1933 Jydsk Børnehave-Seminarium i Folkebørnehaven Hjarnøgade, Aarhus, hvor hun var leder); der kom altså ikke først børnehaver og senere pædagoguddannelse. Gennem alle årene udfoldes både på seminarierne og i børnehaverne en omfattende pædagogisk debat, der udgives en righoldig faglitteratur og flere tidsskrifter ser dagens lys – en udvikling, som er fortsat til i dag.
Det er således civilsamfundet og ikke staten, der frem til midten af 1970-erne stod bag etableringen og opbygningen af såvel daginstitutioner som pædagogseminarier. Denne udvikling kendes ikke i andre lande.

Børnehaven i 1974
I 1974 er kvinderne godt i gang med at komme ud på arbejdsmarkedet og presset på oprettelse af vuggestuer, børnehaver og fritidshjem er stærkt. Børnehaven er på dette tidspunkt en veletableret institution; privatpersoner og selvejende organisationer har gennem tre kvart århundrede udviklet både børnehaver og børnehaveseminarier. Børnehavens idé er udviklet og modnet gennem civilsamfundets mangeårige praksis, og da væksten i børnehaver stiger fra slutningen af 1960-erne med kvindernes indtog på arbejdsmarkedet og de nye tider med to indkomster til at holde en familie, bliver kommunerne nu en stadig større spiller. Børnehaven er i tidens løb evalueret flere gange gennem betænkninger og besøg fra overinspektionen for Børne- og Ungdomsforsorgen, og kommunerne tager børnehavens idé til sig som en god løsning, da de fra slutningen af 1960-erne opretter stadig flere nye børnehaver for at løfte de opgaver, der hører til velfærdssamfundet. I det hele taget er det bemærkelsesværdigt, at børnehaven nyder bred opbakning både hos befolkningen og hos myndighederne.
Da Folketinget i 1992 vedtager et formål med børnehaver (dagtilbud) benyttes de værdier, der er udviklet gennem hundrede års engagement fra civilsamfundet (1992: børnehaven skal ”fremme børns udvikling, trivsel og selvstændighed”. Seks år senere, i 1998, kommer læring med, og børnehaverne skal ”fremme børns trivsel, udvikling og læring”).

Navnet på børnehaven - Red Barnets Børnehave Rosenvang - illustrerer, at børnehaverne fra deres start omkring år 1900 blev skabt og drevet af privatpersoner og private organisationer. Det var værdibaserede organisationer som Menighedernes Daginstitutioner, Sct. Georgs Gilderne, Røde Kors, Red Barnet m.fl. I 1974 var hovedparten af alle børnehaver private eller selvejende. Red Barnet stod til eksempel for driften af hele 33 institutioner alene i Århus og opland.
Børnehaven er tænkt oprettet i begyndelsen af 1950’erne og indrettet af en lokal snedker.

Velfærdsstaten
Velfærdsstatens udbygning af vuggestuer, børnehaver og fritidshjem i 1960'erne og 1970'erne var en væsentlig forudsætning for den moderne familie og for kvindernes indtog på arbejdsmarkedet.
I 1974 gik kun ca. hvert tredje barn i aldersgruppen 3-6 år i en daginstitution, hvor det i dag er stort set alle. I løbet af 1970’erne kom flere børn i børnehave, men der kom især flere børn i dagpleje og i nye institutionstyper som ”aldersintegrerede institutioner”. I løbet af 1970’erne begynder staten for alvor at ville være med til at styre oprettelsen af daginstitutioner og pædagoguddannelse. Årene omkring 1974 var således på mange måder en brydningstid, også på dagtilbudsområdet. Det private initiativ betød, at den pædagogiske mangfoldighed stadig var stor – holdningsmæssigt, politisk og religiøst. Der var pædagogiske kampe, men også en fredsommelig sameksistens.

Lovbestemte formål
Nogle forhold var dog lovbestemt og fælles. Således skulle alle institutioner frem til midten af 1970’erne have fast lægetilsyn (indført ved bekendtgørelse 7/7-1950), hvorfor der altid var enten et specielt lægeværelse eller diverse måleinstrumenter i personalerummet. Indretningen af børnehaven viser også, at mange af daginstitutionerne fik borde, paneler, krybber og evt. legetøj fremstillet af den lokale snedker, i stedet for at bruge massefremstillede møbler og legetøj.

Børnehave på første sal
Børnehaven i 1974-byen er tænkt etableret i den ældre etageejendom i Havnegade tyve år tidligere, og ligger altså over et jazzværtshus. Der vil således være inventar og legetøj fra perioden 1954-74. Som det fremgår på opslagstavlen er der netop i 1974 planer om, at børnehaven flytter til nye bygninger og overgår til kommunalt regi.
Som parallel kan nævnes, at Eliaskirkens Menighedsbørnehave frem til o. 1970 lå på første sal oven over værtshuset Postillonen på hjørnet af Gasværksvej og Istedgade og havde legeplads i Abel Cathrines Gade. Børnehaven blev startet i 1915 i Absalonsgade af lægen Richard Kjer-Petersen, som gennem mange år var en drivende kraft i hele det sociale arbejde på Vesterbro i København.

BØRNEHAVENS RUM
 
Institutionernes forskellige pædagogik blev afspejlet i institutionens indretning. Det kunne blandt andet aflæses af, om legetøjet var gemt væk i aflåsede skabe – eller om børnene havde fri adgang til materialer. På forskellige punkter kan forskelligheden ses i Børnehaven i Den Gamle By: konge og dronning i garderoben og marxistisk litteratur på kontoret, lukkede skabe på Opholdsstuen,hvor børnene skal spørge for at få udleveret tegnepapir og åbne skabe på Stuen, hvor børnene har fri adgang til tegnepapir, to meget forskellige madplaner (opslagstavlen i garderoben og på pladen ved siden af), forskellig praksis for forældremøder (på opslagstavlen i garderoben ses en børnehave, hvor der afholdes 14 forældremøder om året; i andre børnehaver var der er et eller to eller måske slet ingen).

Garderobe
 
Garderoberummene kommer fra Sct. Johanes Sogns Menighedsbørnehave, som blev oprette i 1954. Mærkerne er de samme som på børnerumsskabet i Opholdstuen.
Det var almindeligt, at garderoben også blev benyttet til legerum (klodser, skib, m.m.).
Opslagstavlen:
Informationer til forældre (f.eks. forældremøde om ”Vor indstilling som opdragere til børns kropslige udvikling og seksuelle spørgsmål”, som er fra Børnehaven Kløverparken, Aarhus, som havde 14 forældremøder det år.
Referatet fra mødet er også på opslagstavlen. Det fremgår her, at ”Psykologen pointerede, at onani er naturligt, og at den kropslige berøring er meget vigtig for børnene”. Endvidere hedder det i referatet, at gruppediskussionen viste, at ”Forældrene var meget åbenhjertige – var ivrige efter at fortælle små træk fra børns spørgsmål angående det seksuelle, og de kom ofte langt fra emnet. Der var enighed om, at børnene skulle have oplysning på en naturlig måde, og at børnehaven skal svare, når børnene spørger”. Der mærkes en tydelig stemning af frigørelse, hvor det i vore dage i højere grad er spørgsmål omkring krænkelse, der træder frem.
Andre børnehaver havde kun et eller to forældremøder på et år.
 - Opfordring til forældrene om at gøre orden i børnenes garderobe.
 - Madplan.
 - Orientering om legetøjsdag, hvor børnene kan medbringe eget legetøj.
Frugtskabet er til børnenes eftermiddagsmad kl. 14. Børnehaven havde køkkendame, som lavede morgenmad til de børn, der mødte inden kl. 8, og varm mad til frokost.
Madplanen er hængt op, og et skilt med ”Vi har mæslinger”.
Dronning Ingrid var protektrice for Red Barnet indtil sin død i 2000:
Billederne af Kong Frederik og Dronning Ingrid: De hang i børnehaven i 1989, da vi tog garderoberummene ned i forbindelse med renovering.
Arkitekttegningerne er planen for den nye børnehave og fritidshjem. En børnehave på første sal var ikke ualmindeligt, men det hørte til børnehavens idé, at der var direkte adgang mellem børnehavens
indre rum og legeplads, så med tiden blev alle børnehaver på første sal nedlagt.
Skærm: Til indsamling af erindringer.

Opholdsstue
 
Til stille leg, sysselsætning, beskæftigelse, spisning.
Her var assistentens (pædagogens) pult:
 - Fremmøderegistrering i ”Kassebog” (opslået).
 - I skuffen var alt, hvad der skulle bruges af små artikler: clips, tape osv..
 - Dug til fødselsdage.
Opslagstavle:
 - Mødeplan (39 timer planlægges, 2 ¾ time til andet arbejde, f.eks. forældresamarbejde, i alt 41 ¾ time, som var ugentlig arbejdstid i 1974)
 - Åbningstid er sat til 17.00 (andre børnehaver havde åbent til 17.30)
 - En glemt dukke
 - Huskeseddel om at Christoffer skal mindes om at gå på toilettet.
På væggen ved siden en plade til det barn, der havde fødselsdag; til at stille kop og tallerken. Der kunne stilles op til 7 lys, da de ældste i børnehaven kunne blive 7 år, inden de startede i skolen i første klasse (kun få skoler havde børnehaveklasse i 1974).
Børneskabet med 24 rum:
 - Hvert barn havde sit eget rum til sine ting (mærkerne er de samme, som i garderoberummene).
 - Trommerne er de typiske pædagogseminarie-trommer.
Fugletræet på væggen er udskåret af den samme pædagog (Gudrun Johnsen), som lavede mærkerne til garderoberum og børneskab omkring børnehavens start i 1954).
De to udskårne børnefigurer kommer fra DMÅ.
Hyldeskabet (børnene skal evt. spørge om lov for at få ting og materialer udleveret).
 - Ovenpå:
  - Genstande til at lære børnene at binde sløjfer og knappe (rammerne er Montessori-materialer).
 - Inde i skabet er der beskæftigelsesting:
  - Modeller, puslespil, tegnerekvisitter, vendespil, domino, m.m.
Guitaren er en typisk pædagog-guitar fra 1960’erne – 1970’erne.
Borde og stole er fra en børnehave i Odder fra o. 1972.
Dukkehus med dukker og indbo.
Skærm: film fra DR.

Stue
 
Stuen er børnenes legerum og til bevægelsesforløb, hvor gulvet kan bruges.
Hjørne:
 - Kasse med udklædningstøj, spejl på væggen.
  - Oven over kassen: Opslagstavle til børnetegninger.
Dukkekrog:
 - Dukkeseng, kommode med dukketøj, komfurer, køkkenting, dukkevogn, køjeseng, lille bord og to stole.
 - På væggen oven over:
 - Tallerkenrække
 - Opslagstavle til børnetegninger (mangler, på vej).
 - Bøger: grammofonplader og grammofon med sange, sanglege, bevægelsesleg og fortællinger.
Skærm: serie med billeder fra middagssøvn, udklædningsleg, leg på stuen, krop og bevægelse, toiletbesøg og håndvask, på legepladsen, jul, spisetid, sommerlejr og samling.
Reol (ting og materialer er frit tilgængelige):
 - klodser (legoklodser på venteliste),
 - bordteater
 - biler
 - hjemmelavet huletæppe til at lægge over et bord
 - musikinstrumenter

Tumlestue
 
Til tumlelege, værkstedsaktiviteter og middagshvil (i nødstilfælde også til syge børn).
Hylder i hjørnet ved sengene (dyner, kurve med materialer og produkter, symaskine)
Sengene er til de børn, der skulle/ville sove til middag
Tørrereol (til lerting, træting, tegninger, materialer (”værdiløst”), osv.
Staffeli med tavler (der kan sidde et stort stykke papir i clipsene)
Værkstedsbordet med 2 skruestikker er dækket med plade (malerklatter? Almindelig ramponering?) og er til at save, slå søm i, lime, lerarbejde osv.
Kassevogn med træstumper.
Tumlelege:
 - Ribbe og madras.
 - Madrassen er også til hyggelæsning (der er bøger i tallerkenrækken og et fortælletæppe på væggen) og til middagshvil/-søvn.

Badeværelse
 
I reolen har hvert barn sit håndklæde, tandkrus og tandbørste (mærkerne er fra en anden børnehave end mærkerne i garderobe og opholdsstue).
Børnene vasker hænder ved spisning og toiletbesøg. Børster tænder efter mad. Sovebørn får evt. ble på.
Stor vask er også til:
 - Vandlege.
 - Legetøj vaskes af.
 - Sæbemagnet(er) over vasken (på venteliste)
Hylder over vægskabet og i det forreste toilet til termometer, sæbe, plaster, vaseline, vatpinde, (tøse)jod, skumvaskeklude, blesnipper.

Personaletoilet
 
Albyler, Falck-kasse, toiletpapir, gazebind

Køkken
 
Køkkendamen (25 timer) laver varm mad til frokost samt forbereder eftermiddagsmad (jordbærgrød, kage, kærnemælks-koldskål, franskbrød, boller), som personalet retter an.
Personalet sørger for morgenmad til børn, der kommer før kl. 8.
Børnene kan hjælpe til i køkkenet og stå på forhøjningen, hvor der er en arbejdsplads.
Hver dag havde fem børn en opgave, som fremgår af opgavetavlen. F.eks. skal det barn, der har huset hælde mælk op, og det barn, der har sommerfuglen skal dække bord.
Madkasserne i køleskabet er til de børn, der skal på tur (havnen, skoven, Naturhistorisk Museum, osv.), og børnene har den dag madpakker med hjemmefra.

Kontor
 
Til lederens kontorarbejde, personalets pauser, lægebesøg (ikke alle er til læge børnene på en dag, lægen kom flere gange).
Kontoret er også til børn, der blev syge.
Evt. fik 2-3 børn lov til at sidde og tegne ved sofabordet eller lege på gulvet mens lederen arbejdede ved skrivebordet.
Opslagstavle:
 - Artikler i anledning af arbejdskampen om timer til forældresamarbejde.
 - Om personalemøde/-fest.
 - Referat fra stuemøde (om lægebesøg, rygning (kun når der er tid, og der er et askebæger i nærheden), mere struktur i det pædagogiske arbejde, m.m.)
Knagerække til overtøj
Lægeundersøgelser:
 - Vægt, synstavle (på bagsiden skala for forskellige synshandicaps), højdemåler
Skriveplads:
Skrivebord med frøkenstol (regning på fast lægetilsyn, mødestatistik og betalingsregnskab, kasse- og driftsregnskab for 1973/1974 samt indtægtsblok. Telefon:
 - Øverste skuffe: stempel, osv.
 - Midterste skuffe: fødselsdagsflag og søde sager
 - Nederste skuffe: Papirer til juleaktiviteterne (opslag til forældre, opgaver for personale).
Jalousiskab (mappe, løse papirer, skuffer med cirkulærer og bekendtgørelser).
Reol med faglitteratur og kartotekskort.
Fødselsdagsflag.
Strikkekurv med hækletøj, garn m.m.
Tallerkenrække med tidsskrifter.
Briks (også til børn, der bliver syge):
 - Én skuffe med teater-kostumer (”regnbuebørnene” fra Guldbryllupsasylet,  -   Lucia-optog, nissetøj).
 - Én skuffe med tæpper


TAL OG STATISTIK

Løn og betaling 1974:
Faglært arbejder (m): 33,18 kr. i timen
Ufaglært arbejder (m): 28,76 kr. i timen
Ufaglært arbejder (k): 25,33 kr. i timen

Arbejdstiden blev i 1971 sat ned fra 42½ til 41¾ time pr. uge. I 1976 nedsættes arbejdstiden til 40 timer.
I børnehaven disponerede mødeplanen med 39 timer for en fuldtidsansat og 2¾ time til øvrigt arbejde (forældresamarbejde var i stærk vækst i disse år).

I midten af 70’erne kunne der opnås 1/5 friplads, hvis den samlede indtægt var under 60.000 kr., og var den under 20.000 kr. kunne der opnås hel (økonomisk) friplads. Til sammenligning tjente en mandlig, faglært arbejder i provinsen ca. 70.000 kr. Der kunne derudover – som i dag – ydes friplads, hvis særlige sociale eller pædagogiske forhold talte for det.
Betalingen for en fuldtids børnehaveplads var her 250 kr. pr. måned. Den opslåede protokol på skrivebordet i kontoret viser, at af de 45 børn betalte 24 fuld takst, 6 havde 2/5 friplads (150,- pr. måned), 8 havde 3/5 friplads (100 kr. pr. måned og 7 havde fuld friplads). Dvs. at 21 børn ud af 45 havde friplads.

Antallet af henviste børn svingede meget, men var generelt stort, idet disse havde fortrinsret samtidig med, at der var lange ventelister til langt de fleste institutioner (på landsplan 12% i 1974).
Undersøgelser fra 1974 (PP II-udvalget) viser, at i ca. 1/3 af landets børnehaver har mere end 40% af børnene hel eller delvis friplads – og der er en klar sammenhæng mellem på den ene side friplads og på den anden side ”Børn af enlige”, ”Forældre fra de lavere socialgrupper” og gruppen ”Ude af erhverv”.
På landsplan var 17% af forældrene ”enlige” (iflg. PP II-undersøgelsen). I hele befolkningen udgjorde børn af enlige forsørgere på det tidspunkt kun ca. 8 % af alle børn.

Børnehavernes ejerforhold og dækning:
 
1967-1968
Civilsamfundets institutioner – de lederejede og selvejende – var klart dominerende i det meste af 1900-tallet. F.eks. viser en oversigt over børnehaverne i 1967-1968, at tre fjerdedele af alle de anerkendte børnehaver var private (lederejede eller selvejende).
De eksakte ejerforhold for de dengang 990 anerkendte børnehaver i hele landet viser, at 36 var lederejede, 706 selvejende og kun de 248 kommunale institutioner.

I året 2006 ophørte 25 % af de selvejende institutioner med at eksistere.
Man kan undre sig over, at det offentlige har ”solgt ud” på mange andre områder – bl.a. gjort sine uddannelsesinstitutioner (gymnasier, højere læreanstalter m.v.) til selvejende – men at man lige netop på daginstitutionsområdet er gået den modsatte vej.

I 1974 var gik kun ca. hvert tredje barn i aldersgruppen 3-6 år i daginstitution. I dag går gælder det over 90 % af aldersgruppens børn.

I 1974 var der indskrevet 91.548 børn i de danske børnehaver.
Ved årtiets udløb var dette tal kun steget til 97.595, men det svarede nu til, at knap halvdelen af børnene i denne aldersgruppe gik i børnehave.
Antallet af børnehavepladser var steget stærkt i årene lige op til 1974, dvs. i årene efter kommunalreformen i 1970 – fra ca. 55.000 i 1970 til ca. 90.000 i 1973.

Institutionstyper
Institutionstyperne/pasningsformerne ændrede sig voldsomt i 1970’erne.
Når det samlede antal pladser steg så voldsomt i 1970’erne, skyldes det især, at antallet af indskrevne børn i dagplejen blev tidoblet (fra ca. 6.000 i 1970 til ca. 60.000 i 1980), og at antallet af børn i vuggestuer og i fritidshjem blev mere end fordoblet (fra ca. 9.000 til ca. 20.000 vuggestuebørn og fra ca. 15.000 til ca. 38.000 fritidshjemsbørn incl.de nye skolefritidsordninger).
Den nye institutionstype kaldet ”aldersintegreret institution” (som var for børn i alderen 0-14 eller 3-14) var stort set ikke eksisterende ved årtiets start, men havde i 1980 ca. 23.000 børn indskrevet.

Børn på daginstitution:
Antallet af børn og unge, der var indskrevet på en daginstitution i en mere bred forstand, steg voldsomt i løbet af 1970’erne: fra ca. 85.000 i 1970 til ca. 240.00 i 1980.
I 1974 var der indskrevet 158.278 børn i daginstitutioner for børn og unge. Begrebet daginstitution dækker her over kategorierne vuggestue, privat dagpleje, børnehaver, fritidshjem incl. SFO samt aldersintegrerede institutioner (Statistisk tiårsoversigt 1981, side 88).

I 2000 er 119.687 børn i en såkaldt integreret institution (0-9 år, heraf 68.614 3-5 årige) og 126. 862 i en traditionel børnehave (heraf 110.846 3-5 årige)
Samtidig er 141.321 børn i en SFO og 32.375 på fritidshjem (Børn og daginstitutioner i 180 år, side 83 og 87).

I 2010 er der 1750 børnehaver med 82.094 pladser – altså færre børnehaver og pladser end i 1980 (hvor der var 2.296 børnehaver med 97.595 pladser), men dette skal ses i lyset af, at der i 2010 var 2.460 aldersintegrerede institutioner (0-6 år) med 170.157 pladser, hvor der i 1980 kun var 373 aldersintegrerede institutioner (0-1 (0-14 eller 3-14 år) med 22.663 pladser.
(Børn og daginstitutioner i 180 år, side 107)

Desuden spiller størrelsen på institutionerne ind – der bliver flere børn på den enkelte institution.

Børn i børnehaver og antallet af børnehaver (udvalgte år):
1905: 108
1924: 136

Antallet af børnehaver og vuggestuer (udvalgte år)
1939: 388
1942: 459
1950: 509
Disse børnehaver havde tilsammen 24.525 pladser. Ca. 13.000 børn er på venteliste. I København er ventelisteprocenten 63, på Frederiksberg 75.
1952: 558
1956: 767

Antallet af børnehaver (udvalgte år)
1960: 575
Disse børnehaver havde tilsammen 27.653 pladser, og da antallet af børn i alderen 3-6 år var 294.821, var dækningsprocenten = 9,4 %.
I 1964 var der 653 børnehaver med i alt 30.455 børn

1967/68 var der 990 børnehaver med i alt 43.483 pladser

1975: 2.123 børnehaver med i alt 91.847 børn

1980: 2.296 børnehaver med 97.595 børn. Hertil kommer 373 aldersintegrerede institutioner med 22.663 børn.

2000: 110.846 børn 3-5 år går børnehave. Hertil kommer 68.614 børn i samme aldersgruppe, der går i aldersintegrerede institutioner, samt 10.331 børn i dagpleje, således at dækningsprocenten for pasning i denne aldersgruppe er oppe på 92 %.

Børnehaver og vuggestuer i Aarhus:
 
I 1974 var der indskrevet 5.971 børn i de århusianske hel- og halvdagsbørnehaver.
Disse børn gik i 92 private (lederejede eller selvejende) børnehave og 30 kommunale. Der var således i Århus i 1974 tre private børnehaver for hver kommunal. Langt de fleste af de private institutioner var etableret og drevet af humanitære og/eller kirkelige organisationer som Red Barnet, Frie Børnehaver, Menighedernes Daginstitutioner, Røde Kors m. fl.
I Århus var det ikke mindst Red Barnets institutioner, der var mange af (fx børnehaverne Bakkehuset, Baunehøj, Borreparken, Digterparken, Hasselgården, Højvang, Rosengården, Ryhaven, Solnæs, Spiren, Sønderbo, Vesterbo, Vidtskue og Østerbo):
I Århus startede RED BARNETs Lokalkomité etablering og drift af børneinstitutioner med åbningen af RED BARNETs Børnegård ”Vesterbo” i 1954, og da den sidste børneinstitution åbnede i 1975, forestod RED BARNETs Lokalkomité driften af 33 institutioner i Århus og opland. Da det nogle år senere blev en kommunal opgave at etablere og drive børneinstitutioner, overtog Århus Kommune efter forhandling med RED BARNET i årene 1977-79 29 af de i alt 30 institutioner inden for Århus Kommune. ”
(Red Barnet – Århus Lokalkomité. Jubilæumsskrift 1945-1995 ved Finn Rasmussen, 1995, side 14)

1964:
Børnehaver i Aarhus:
30 selvejende, 4 kommunale


1981:
Vuggestuer i Aarhus:
11 selvejende, 55 kommunale
Børnehaver i Aarhus:
Heldags: 44 selvejende, 71 kommunale
Halvdags: 11 selvejende, 7 kommunale


Lovgivning:
 
Lov om børne- og ungdomsforsorg: § 2. Det påhviler børne- og ungdomsværnet i samarbejde med andre myndigheder og med institutioner og foreninger at (…) sikre tilstedeværelsen af fornødne daginstitutioner og social-pædagogiske fritidsforanstaltninger”.
I 1975 udsendes i forbindelse med Bistandsloven et cirkulære (Daginstitutionscirkulæret), hvor staten formuleres pædagogiske retningslinjer for daginstitutioner. I 1992 vedtager Folketinget en lovparagraf, der indsættes i Bistandsloven, og som siger, at daginstitutionerne skal ”fremme børns og unges udvikling, trivsel og selvstændighed”. Denne formålsbestemmelse er i fuld overensstemmelse med det, der gennem 100 år er udviklet af de selvejende institutioner.

Oprettelse af børnehaver:
 
I 1974, dvs. i perioden under Lov om børne- og ungdomsforsorg, kunne en daginstitution oprettes af en bestyrelse, af en forening eller af en kommune. Da en selvejende forening skal ledes af en bestyrelse, var det første skridt til en oprettelse af en børnehave en dannelse af en bestyrelse. Det var ”kendt stof” for de etablerede, landsdækkende organisationer som Røde Kors, Red Barnet m.fl. Bestyrelsen skulle hos kommunen undersøge, om der ”var trang til” den institution, man ønskede at oprette. Derefter skulle der findes lokaler, enten i noget allerede opført boligbyggeri – en underetage i en villa eller lokaler i lejlighedsbyggeri – eller i en selvstændig bygning opført til formålet. Og sikre sig, at huslejeudgifterne holdt sig inden for de af direktoratet anerkendte grænser, således at der blev mulighed for at få fuld dækning af disse.
Den fulde refusion af udgiften til husleje eller forrentning og afdrag på lån i fast ejendom fremgik af lovens § 71. I den efterfølgende paragraf angives mulighederne for at få dækket de øvrige driftsudgifter, dvs. primært lønudgifter. Inden for bestemte grænser blev der ydet et tilskud på 40 % fra staten og 30 % fra kommunen. De resterende 30 % skulle udredes af forsørgerne gennem ugentlige eller månedlige ydelser.
Med hensyn til ledelse og personale: Det almindelige mønster er en leder, der også har timer på en af stuerne, en fuldtids assistent på hver stue, en halvtidsansat (evt. en pædagoguddannet), en forpraktikant og ofte også en militærnægter.
På flere institutioner gjordes forsøg med kollektiv ledelse: det kunne være lederrollen, der gik på skift, eller det kunne være ledelsesfunktionerne, der blev fordelt på de ansatte pædagoger (f.eks. FADL’s børnehave i Aarhus).

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Netscape kørestol
  Border
border
   
border

      
Netscape kørestol
border
border

2007 © 2007 Compusign Computer Networking Århus, Denmark DK, Legal Notice.
Questions or comments, contact:: Compusign